Bryllupskørsel

Bryllupskørsel

Et par sorte friesere for brudekareten gør sit til at skabe en romantisk stemning på den store dag. Vi kan tilbyde  kørsel i enten en åben vogn eller en lukket hvid coupé marriage.

Hvis det ønskes, afhenter vi gerne bruden og kører hende til kirken.
Efter vielsen kører vi brudeparret til bestemmelsesstedet, måske afbrudt af et besøg hos fotografen.

Men inden vi når så langt, har vi vurderet den ønskede rute, set på forholdene ved kirken, fotografen og bestemmelsesstedet.

Vores bryllups-team består normalt af: Kusk, hestepasser og koordinator. Sidstnævnte hjælper med ind- og udstigning, sørger for at brudeparret føler sig godt til rette i kareten og aftaler de sidste detaljer herunder koordinering med en eventuel fotograf.
Koordinatoren følger med i en ledsagende bil.